Slagets gang
I sidste uge sendte Danmark ikke mindre end to hold til VM i 5 kegler for hold i Østrig.
Efter et kig på puljerne synes jeg, at det lugtede lidt af medaljer, og det skulle vise sig at holde stik.
Hold 1 bestod af ikke mindre end 3 spillere fra Ikast, og det er vi selvfølgelig stolte af.
Kasper Kristoffersen, Erling Sjørup og Johnni Pedersen skulle sammen med Rune Kampe tage kampen op mod de bedste landshold i verden.
Danmark1-Argentina
I den første kamp mødte de Argentina. Vi ved, at de sydamerikanske lande er stærke, men personligt var jeg lidt i tvivl om styrken, selvom der ikke var tvivl om, at de nok skulle spille med om medaljer.
Styrke var der i argentinerne, og danskerne inkasserede en lille øretæve på 0-5. Hvis man ser på tallene, var der ikke rigtigt noget at komme efter. Med nederlaget forsvandt muligheden for 1. pladsen i puljen.
Nu handlede det om at sikre sig 2. pladsen og dermed adgang til 1/4-finalerne.
Danmark1-Tjekiet
I kamp 2 mødte Danmark tjekkiet. Her var der dømt pligtsejr, og holdet levede flot op til det. Danskerne snørede sækken, og tjekkiet nåede 39-30-51-76 i de to singler, doublen og stafetten.
Danmark-San Marino
I kamp 3 skulle San Marino slås for at sikre billet til 1/4-finalen. Der var ingen problemer i singlerne, men doublen tabte i en tæt kamp 94-100, og så kunne alt ske i stafetten. Igen fik holdet lukket modstanderen af, og Danmark vandt 160-81, og første delmål var nået.
Danmark1-Danmark2 1/4 finale
Så gjaldt det kampen og medaljerne. Modstanderen i 1/4-finalen blev Danmark 2. Danmark 2 havde spillet en flot turnering med blandt andet en flot sejr over det altid stærke Tyskland og var fortjent i 1/4-finalen.
På papiret er Danmark 1 altid stærkere end Danmark 2, men det betyder ikke, at Danmark 1 altid vinder, når de mødes ude i verden.
Sidste gang de to hold mødtes, vandt hold 2, og de spillere, jeg snakkede med fra hold 2 dengang, sagde, at nøglen til succes lå i taktikken. Hold 1 var forudsigelige og konservative, og Hold 2 var sikre på hold 1’s opstilling og kunne ligge taktikken der efter.
Man kunne derfor have forventet, at hold 1 ville røre på sig og rykke lidt på pladserne, men det gjorde de faktisk ikke i den kamp. I hvert fald ikke i singlerne og doublen. Kasper i 1. single, Erling i 2. single og Rune og Johnni i doublen, men i stafetten skete der ting og sager.
Som jeg ser det, spiller Kasper Kristoffersen oftest som sidste mand i stafetten, og det betød sidste gang de to hold mødtes, at Kasper skulle hente alt for mange point, hvilket er næsten umuligt, hvis man skal for meget. Så mit håb var, at man ville bruge Kasper noget før i stafetten, for han vinder normalt altid, og det gør det lettere for hans holdkammerater, fordi det er en fordel at være foran.
Så vidt jeg husker, hedder den Johnni-Ryholt, og det kommer Jonni bedst ud af. Ryholt var måske sur på sig selv endnu, fordi han tabte til Kasper i 1. singlen 119-120 med mulighed for at lukke. I 2. runde Erling-Tejs og Erling øger føringen. I 3. runde Kasper-Thomas, taber Kasper faktisk den eneste runde med 1 point til en velspillende Thomas Jæger. I 4. runde Rune-Søndergaard. Rune er 30 point foran, og han holder den hjem, og Danmark 1 er det alle andre holds nemesis, nemlig Italien.
Danmark-Italien semifinale
Det er aldrig sjovt at møde Italien, for man kan med garanti godt bestille flybillet til efter den kamp. Hold nu op, de er stærke.
Denne gang bestod holdet af Aniello, Quarta, Gualemi og Marcolin, et fuldstændigt vanvittigt hold, og ingen har fundet nøglen til at slå det hold, og jeg kunne ikke se, hvad Danmark skulle gøre.
Der var to muligheder, enten at ligge arm med italienerne ved at spille stærk mod stærk eller spille taktisk og håbe på den ene point, som ville kunne udløse stafetten. Jeg troede faktisk, man ville prøve den første, men her tog jeg helt fejl! Posen blev rystet på den fedeste måde.
Erling møder Aniello og når 89.
Johnni møder Kannibalen (Quarta) og når 94.
Doublen Kasper og Rune møder Gualemi og Marcolin og når 104 point og mangler bare 16 point for at få den ene point, men nej. Italien blev den evige stopklods, men de skulle arbejde for det denne gang.
Italien går også hen og bliver verdensmestre, og Danmark 1 ender med meget flotte bronzemedaljer.
VM i 5 kegler for hold i Østrig – Absolut godkendt.
Hvis vi skal efterrationalisere lidt på dette VM
Følgende står for min egen regning.
Det gode:
Danmark er for alvor begyndt at tage medaljer til de store stævner, og vi kan begynde at have forventninger. Jeg så mange af spillerne skrive inden VM, at de glædede sig, og nu måtte man se, hvad der skete. Det går altså ikke længere; nu skal man som spillere til at vi, som klub, union og fans, har forventninger til jer. Vi vil se metal.
Hold 1 har løsnet op, og der bliver arbejdet med opstillingerne for at opnå fordele. Det var rigtigt dejligt at se.
Danmark sender rigtigt stærke hold af sted, der begge kan begå sig. Det betyder altså, at der er 8-9 spillere, der kan begå sig på meget højt plan.
Vi kommer tættere og tættere på at slå de store.
Det her skal der arbejdes med
Der skal arbejdes med:
Vi skal have fundet nøglen til at slå hold som Uruguay, Argentina og ikke mindst Italien. Det er så ”træls”, de skal stoppe os hver gang.
Jeg ved personligt ikke, hvad der er det rigtige at gøre, men jeg tror, der er meget mentalt i det, og jeg tror, de 4-8 bedste ville have meget ud af at få tilkoblet en mentaltræner.
Jeg tror, vi skal have flere træningssamlinger og gerne med Luca.
Jeg tror, det kunne være guld, hvis vi en gang om året kunne sende et hold af sted i træningslejr i Italien.
Måske skal der stilles krav til spillerne.
Det er noget, unionen, klubberne og spillerne må finde ud af, og meget bunder selvfølgelig i økonomi.
En ting er helt sikkert. Det ville være godt for sporten, hvis der blev mere kamp om guldet, og gerne inden for de næste 5 år.
Lige nu går det heldigvis kun en vej for 5 kegler. Der bliver flere og flere spillere. Konkurrencen bliver hårdere og hårdere, og resultaterne bliver bedre og bedre.
